Rushys Roulette

14. februar 2018

”Den mest danske blandt franskmænd og den mest franske blandt danskere”, sådan har den franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray udtalt sig om Prins Henrik.
Francois Zimeray er gæst og taler om dobbeltheden i den nu afdøde Prins.
Den 14. februar er tre-årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden. Francois Zimeray og journalist Helle Merete Brix befandt sig inde i Krudttønden, da Omar El Hussein åbnede ild mod stedet. Finn Nørgaard stod udenfor og opdagede, hvad der var i gang. Han blev dræbt, da han forsøgte at afværge skyderiet. Det samme skete foran synagogen, hvor Dan Uzan mistede livet. Helle Merete Brix er aktuel med bogen “Blandt kolibrier og kalashnikover. I den sætter hun fokus på de overlevendes historier. Hun mener vi har alt for meget fokus på gerningsmændene. Sammen med Francois Zimeray og Helle Merete Brix diskuterer panelet ytringsfrihedens kår og de personlige konsekvenser som terroren har haft for de to terror-overlevere. Og hvad vi kan lære af deres erfaringer.
Dagens panel: Anne-Marie Meldgaard, fmd. Europanævnet og Siddik Lausten, gymnasielærer
Dagens gæster: Francois Zimeray, fransk ambssadør og Helle Merete Brix, journalist

Andre udsendelser