Datolinjen

14. februar 2018

Det var en svækket og trængt Sydafrikansk Præsident Jacob Zuma, der trådte frem i et live tv-interview med SABC News i eftermiddags. I interviewet gjorde han det klart, at han IKKE vil efterkomme en ordre fra sit parti om at træde tilbage. En afstemning i det sydafrikanske om mistillidsvotum var berammet til i morgen, og begæret af Zumas eget parti. Og måske var det alligevel udsigten til dette, der gjorde at Zuma her til aften valgte at træde tilbage med øjeblikkelig virkning.

Med Zumas afgang er et dystert kapitel i Sydafrikas og partiet ANC's historie slut, og et nyt kan begynde - men hvilket? Det ser vi nærmere på sammen med Eyvind Jonsson, forretningsmand, og Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Afrikastudier på Københavns Universitet.

Iraks regering havde en målsætning om at indsamle 500 milliarder kroner til landets genopbygning - det blev kun til 181 milliarder. USA har afvist at bidrage til landets genopbygning og Danmark har doneret 20 millioner til terrorbekæmpelse. Vi taler med Thea Pedersen, journalist med base i Erbil i Irak, Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com, og Bugge Thorbjørn Daniel, lektor i international lov på Syddansk Universitet.

Hvad skriver de franske medier om prins Henriks død? Vi taler med journalist Louise Sandager, der har travlet de fransk aviser igennem for nekrologer.

Andre udsendelser