Datolinjen

15. februar 2018

På lørdag fylder Europas yngste nation - Kosovo - 10 år.

Det er dermed ti år siden, at Kosovo udråbte sig selv som en uafhængig stat efter flere årtier med kampe med serberne - deres tidligere landsmænd. Og her ti år efter, er konflikten ikke forstummet - og midt i festlighederne står det klart, at Kosovo stadig er en nation, der er under opbygning, og som fortsat kæmper for anerkendelse.  Vi taler med journalist Jørgen Samsø, direkte fra Kosovo. Et stigende antal britiske teenagere er begyndt at købe receptpligtigt medicin på darknet og sociale medier som Facebook og Instagram. Og noget af det medicin, der bliver solgt aller mest i England på de sociale medier, er den angstdæmpende medicin, Xanax. Vi gennemgår sagen med Raben Rosberg, professor i psykiatri  og Jakob Demant, sociolog og lektor.

 Vestlige spioner har "fejlet hver eneste gang". Det sagde den tidligere stabschef for Irans væbnede styrker i tirsdags. Men opfindsomheden fejler ikke noget. Hassan Firuzabadi er i dag senior militærrådgiver for Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, men var tidligere stabschef for Irans væbnede styrker, og han  fortalte tirsdag under et pressemøde med lokale medier at, øgler, der efter sigende kan tiltrække atombølger, er blevet brugt til at udspionere Irans atomprogram. Og den opmærksomme lytter kan måske huske at vi fortalte historien som en kort nyhed i tirsdags, men vi synes at den er så interessant, at vi besluttede os for at følge op på de her atom-opfangende krybdyr. Vi taler med Jonas Caspersen, Dyrepasser på Terrariet Vissenbjerg

Vært: Anne Sofie Allarp.

Andre udsendelser