Kina Snak

16. februar 2018

Den 20. januar anholder det kinesiske politi den svenske boghandler Gui Minhai for øjnene af to svenske diplomater i et tog på vej mod Beijing. Senere dukker han op til pressemøde arrangeret af politiet og beder Sverige om at lade ham være i fred. Jeg vender sagen sammen med tidligere Asien-korrespondent Jes Randrup. Bagefter skal du med til et bjerg i Guizhou-provinsen, hvor danskeren Mads Vesterager Nielsen fejrer det kinesiske nytår sammen med en kinesisk familie. I studiet fortæller Xinxin Ren Gudbjörnsson, forfatter og master i teologi, hvordan hundens år kommer til at blive, og hvorfor gedens år er det værste at være født i. Og så bliver der ikke født ligeså mange babyer i Kina, som myndighederne havde håbet på, efter man gjorde etbarnspolitikken til en tobarnspolitik. Til sidst får du en anmeldelse af den kinesiske dokumentar The Road, som har Danmarks-premiere i Cinemateket på tirsdag.

Andre udsendelser