Datolinjen

8. marts 2018

Det har i dag været Kvindernes Internationale Kampdag. Og kvinder over alt i verden har markeret den her dag. I Spanien har man for første gang holdt en national feministisk strejke mod ulighed og seksuel diskrimination. Mere end fem millioner kvinder har taget del i den her 24-timers strejke, som ikke kun er en strejke fra jobbet men også fra huslige pligter, rengøring, indkøb, børnepasning - det hele. I stedet er de spanske kvinder gået på gaden med budskabet: "If we stop, the world stops". Vi taler med Birte Siim, professor, institut for kultur og globale studier, aalborg universitet.

Den tidligere russiske spion, der lige nu ligger på intensivafdelingen i Storbritannien og kæmper for sit liv sammen med sin datter, var offer for et drabsforsøg med nervegas i den engelske by Salisbury. Det oplyser den lokale politimester, Kier Pritchard, ifølge Sky News. De to ligger på hospitalet sammen med den politimand, der først tog sig at dem, men ikke mindre end 18 andre personer, er blevet behandlet i forbindelse med drabsforsøget. Sagen bliver nu efterforsket videre som drabsforsøg, hedder det. Og der er en hovedmistænkt - og det er Rusland. Vi taler med Martin Worm-Leonhard, retskemiker ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Og Flemming Splidsboel, Ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Pavestolen og Kina er tæt på historisk aftale, lyder det fra flere kilder. Lykkes det for pave Frans at normalisere forholdet til Kina, kan det styrke den katolske kirke afgørende. Kritikere advarer dog mod en aftale, hvis prisen er, at kirken skal give køb på sin selvstændighed. Og aftalen er ikke uden knaster.  Vi uddyber med Forfatter og katolsk kommentator Andreas Rude.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser