Det Røde Felt

12. marts 2018

Frygten for fattigdom virker som et spark i røven på de arbejdsløse! Sådan lyder det fra VLAK-regeringen, der igen og igen hævder, at fattigdomsydelserne - også kendt som kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen – har fået flere i beskæftigelse. Men nu viser analyser, at påstanden er yderst tvivlsom: Højkonjunkturen får flere i job, ikke de lave ydelser. Hør økonom i Rockwool Fonden Anders Bruun Jonassen diskutere den seneste såkaldte ‘effektanalyse’ fra Beskæftigelsesministeriet: Sandheden er, at lavere ydelser reelt ingen jobeffekt har, kun en kontant fattigdomseffekt. Hør dernæst beskæftigelsesordfører for Enhedslisten Finn Sørensen diskutere om der overhovedet er politiske muligheder for at ændre på fattigdomsydelserne. Til sidst analysechef i AE-rådet Jonas Schytz Juul, som netop har lavet en undersøgelse, der viser, at fattigdomseffekten af kontanthjælpsloftet til gengæld er langt større end hidtil antaget: Børnene bliver også fanget i fattigdom, og ender med at koste samfundet milliarder.

Andre udsendelser