Datolinjen

21. marts 2018

Der er gået to år og en uge siden EU satte en prop i strømmen af flygtninge på den østlige middelhavsrute. Aftale som i korte træk gik ud på at EU efter en individuel og ikke nærmere specificeret prøvelse ville sende alle nytilkommende til Grækenland tilbage til Tyrkiet, som så lovede ikke at returnere dem tilbage i fare. Men siden aftalen trådte i kraft er kun 1.570 flygtninge og migranter blevet sendt tilbage til Tyrkiet fra Grækenland. Det taler vi med Stine Soewarta, repræsentationschef for Europa-Kommissionens kontor i Danmark, om.

Når der sker en katastrofe er kvinder langt mere udsatte end mænd. Og der er derfor brug for mere målrettet hjælp til kvinderne. Det konkluderer en ny rapport fra CARE Danmark. Med os i studiet til at fortælle om rapporten har vi Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær for CARE Danmark.

Det russiske præsidentvalg blev afgjort i søndags. Ved valget blev der kun registreret halvt så mange tilfælde af valgsvindel som i 2012. Det kan blandt andet skyldes, at den russiske oppositionsleder Alexei Navalny og hans antikorruptions-organisation for første gang sendte valgobservatører ud til de russiske valgsteder – blandt andet til Tjetjenien. Vores reporter Simon Skou, der netop er hjemvendt fra Rusland, talte med en af dem, der overværede valget i Tjetjenien.

Vært: Anne Sofie Allarp

Andre udsendelser