Kina Snak

23. marts 2018

Kina Snak er i Shanghai, hvor jeg møder den danske kok Kasper Elmholdt Pedersen, der er udlært fra Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og i dag laver ny nordisk mad som køkkenchef på den anmelderroste restaurant Pelikan i Shanghai. Men hvordan laver man ny nordisk mad midt i Kina? Jeg besøger også den danske iværksætter Christina Freddie, som i 2016 startede firmaet Goma Greens, der leverer ugentlige kasser med grønt til familier i Shanghai. Jeg spørger hende, hvor forretningen er i dag to år efter opstarten. Så forklarer Rasmus Bjørnø, der er chef for Invest in Denmark i Kina, hvordan det går med at tiltrække kinesiske investeringer til Danmark. Og Asger Ulsøe Reeslev, kandidatstuderende i statskundskab, fortæller om sin undersøgelse, som viser, at et godt politisk forhold til Kina ikke nødvendigvis er lig med flere kinesiske investeringer.

Andre udsendelser