Huxi og det Gode Gamle Folketing

27. marts 2018

Trafikministeren vil have mere biltrafik. Og det skal foregå på en bro over Kattegat til Østjylland hvor han er valgt. Det bliver dyrt og dårligt for miljøet, men trafikministeren har opbakning fra DFs trafikordfører, som også er valgt i Østjylland. Er trafikmafiaen på vej tilbage?

Licensen er til gengæld stendød. Regeringen har afskaffet den per 2022, men efter at have nærlæst sit eget forslag er Liberal Alliance nu pludselig imod det. Trænger LA til public service-udsendelser om regeringsførelse?

Løkkefonden er på forsiderne igen igen igen. Hvor længe kan statsministeren holde til det? Og videre: er det ikke barokt, at statsministeren har en privat fond, der skal samle de drenge op, som bliver tabt af det system han selv er øverste chef for?

Og så er DF i højesteret, blevet frikendt for at krænke 684 nye danske statsborgere. Betyder det så, at de har ret i anklagen om at måden der bliver givet statsborgerskab i Danmark er forfejlet?

Pernille Vigsø Bagge (SF), Preben Rudiengaard (V) er Lars Barfoed (K) er på tinge hos formand Huxi Bach

Andre udsendelser