Datolinjen

2. april 2018

Hvis et land kan siges at have været hovedperson i international storpolitik dette forår, så er det Rusland. Vi har set en række begivenheder som til sammen tegner et klart billede af et forvirret og i stigende grad usikkert Vesten.
23 russiske diplomater er blevet udvist af Storbritannien efter nervegiftangrebet mod den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury den 4. marts.
Den amerikanske præsident har måttet afvise vedholdende rygter om, at han ville fyre Robert Mueller, den særlige undersøger der står for kulegravningen af, om der har været hemmelige aftaler og forbindelser mellem Rusland og præsidentens valgkampagne.
Dette sker mens selskabet Cambridge Analytica er beskyldt for at misbruge data fra Facebook til at hjælpe Donald Trump til sejr. Et selskab, der ifølge avisen The Guardian også har forbindelser til Moskva.
Måske er dette forår i virkeligheden kulminationen på den stigende frustration her i vores del af verdenen over det, som mange oplever som en egentlig russisk disruption-strategi.
Det dykker vi ned i i dagens særudgave af Datolinjen, hvor vi taler med Sergej Serebriakov, journalist og ekspert på Rusland, og Samuel Rachlin, forfatter og mangeårige Ruslands-korrespondent.
Vært: Anne Sofie Allarp.

Andre udsendelser