55 minutter

3. april 2018

Der har aldrig været flere flypassagerer i de danske lufthavne end i 2017. 17,5 million mennesker gik ombord på et fly – og det er en ny rekord. Men den øgede flytrafik har konsekvenser for miljøet, og derfor har man i Sverige valgt at indføre skat på flyrejser.

Det betyder, at flyselskaberne, der letter fra de svenske lufthavne, skal betale penge, for hver passager de har med. Beløbet, de skal betale er enten 60, 250 eller 400 svenske kroner per passager - alt efter hvor lang flyveturen er.

Skatten skal være med til at hæve prisen på billetten – hvilket skal føre til at færre flyver.

I 55 min i dag stiller vi spørgsmålet: Burde vi følge trop med svenskerne og indføre en flyafgift ved de danske lufthavne?

Vært: Kaare Svejstrup.

Andre udsendelser