Datolinjen

11. april 2018

I dag blev der afholdt præsidentvalg i Aserbajdsjan. Og det blev landets nuværende præsident Illham Alivey, der vandt sit 4. præsidentvalg i træk med 82,7 procent af stemmerne. Men ifølge oppositionen har der ikke været tale om et demokratisk valg – men derimod et udemokratisk genvalg af Alivey, som overtog magten fra sin far i 2003. Vi taler med Güllü Djangirova, skriver om Aserbajdsjan for magasinet rØst og er selv derfra,

Saudi Arabiens unge og magtfulde kronprins, Mohammed bin Salman, har de sidste tre dage været på officielt besøg hos den franske præsident, Emmanuel Macron, i Paris. Men besøget, der vat tænkt som en charmeoffensiv for kronprinsen og hans reformplaner, tog hurtigt en ny drejning, da en yemenitisk menneskeretningsorganisation meldte kronprinsen for tortur på civilbefolkningen i Yemen.

Når den britiske prins Harry til maj gifter sig med sin forlovede Meghan Markle, kommer hverken Theresa May eller Donald Trump med til bord. Faktisk er alle politikerne forment adgang til det royale bryllup, hvilket er ret atypisk. Til gengæld har parret inviteret en benamputeret soldat, der arbejder for at skaffe penge til en veteranforening. Vi taler med Trine Larsen, journalist på Billed-Bladet med speciale i de royale.

Vært: Christine Randa

Andre udsendelser