Mikrofonholder

12. april 2018

Det er klart, hvorfor Sonja Margrethe Sonnenborg Nielsen er bedre kendt under aliasset Grethe Jordemoder. For den nu 94årige jordemoder har bragt intet mindre end 4000 børn til verden, og så er hun lidt af en lokal legende i Fredericia omegn. I hendes fine lejlighed i hjertet af Fredericia er flere af "hendes børn" i indrammede fotos, og her har hun inviteret en gammel ven på besøg: tidligere museumsinspektør for Fredericia Museet, Søren Jakobsen. De kender hinanden fra deres fælles interesse for lokalhistorie, og denne dag vil Søren Jakobsen gerne tale om livet i byen før i tiden - og hele Grethes historie som jordemoder. Igennem Grethes minder kommer vi tilbage til en tid, hvor unge piger ikke måtte gå på volden med soldater, og hvor man ikke fødte på et sygehus - medmindre man da var syg!

Andre udsendelser