Europa i Flammer

15. april 2018

Tirsdag den 17. april aflægger den franske Præsident Emmanuel Macron besøg i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Besøget falder samtidig med, at de franske statsbaner SNCF har proklameret strejke. Strejken hos statsbanerne risikerer at afskære medlemmer af Europa-Parlamentet fra at dukke op rettidigt til Macrons besøg, men der er mere på spil. For strejkerne i Frankrig er en kamp mellem Macrons reformlinje og de arbejdsvilkår som offentligt ansatte i Frankrig har vænnet sig til i årtier. Hvem vinder udmattelseskrigen? Vi spørger Institutleder Jørn Boisen fra KU i dagens udgave af Europa i flammer.

Programmet byder også på debat om Statsminister Lars Løkke Rasmussens alliancerejse til Tyskland, Spanien og Portugal i den forgangne uge. Hvorfor skal Statsministeren skabe nye alliancepartnere i EU og hvad skal han bruge dem til. Det debatterer vi med Morten Løkkegaard, MEP for Venstre og Jeppe Kofod, MEP for Socialdemokratiet.

Andre udsendelser