55 minutter

15. april 2018

Facebooks stifter Mark Zuckerberg er blevet afhørt af politikere i den amerikanske kongres. Han er blevet bedt om at møde op og forklare, hvordan firmaet Cambridge Analytica kunne få fingrene i personlige oplysninger fra 87 millioner Facebook-brugere.

Den diplomatiske krise mellem Storbritannien og Rusland raser videre en måned efter giftattentatet mod den russiske eks-spion Sergej Skripal i den britiske by Salisbury. 14 EU-lande har fulgt Englands eksempel og udvist russiske diplomater - Rusland har svaret igen ved at sende over 100 diplomater hjem til Europa og USA. Europæiske statsledere står i kø for at støtte Storbritannien og Statsminister Lars Løkke Rasmussen har erklæret sin ubetingede solidaritet og at Danmark ville sætte "hårdt mod hårdt" når det kom til Rusland. Senest på et pressemøde med den britiske premierminister Theresa May. Udenrigsordførere fra en række partier efterlyser, at det Danmark skal gå hårdere til værks overfor den russiske bjørn og ramme dem der, hvor det gør rigtig ondt. Det skal gøres ved at blokere for Nord Stream-2-gasledningen, som Rusland brændende ønsker at anlægge, så de kan sende naturgas til Tyskland. Udenrigsminister Anders Samuelsen kan nemlig sige nej til russernes ansøgning om at føre ledningen igennem dansk farvand. Gasledningen handler om storpolitik og Europæisk sikkerhed, mener Socialdemokraterne og Konservative - i modsætning til Dansk Folkeparti, der ser det som et spørgsmål om energipolitik og handel.

Andre udsendelser