Kina Snak

20. april 2018

Nogle af Danmarks dygtigste operafolk indtager Kina i maj med to store opsætninger, Marco Polo i operahuset i Guangzhou og Richard Wagners Mestersangerne på nationalscenen NCPA i Beijing. Operainstruktør Kasper Holten står bag begge og forklarer baggrunden. Fra Guangzhou fortæller operasanger Peter Lodahl, hvordan man lærer at synge på kinesisk, når man aldrig har stiftet bekendtskab med sproget før. I årevis har Kina været kendt for sin omstridte etbarnspolitik. Men i dag mangler Kina babyer, og fertilitetsindustrien boomer. Antropolog Ayo Wahlberg fra Københavns Universitet fortæller om sin nye bog om emnet. Til sidst dykker jeg ned i den bølge af science fiction-litteratur, der skyller gennem Kina i disse år, sammen med oversætter Sidse Laugesen.

Andre udsendelser