Det, vi taler om

11. maj 2018

I første time taler vi om de sitrende politiske intriger, der ligger under det store Melodi Grand Prix’ glitrende overflade. Peter Aalbæk nægter at ændre adfærd på årets Cannes-festival efter sidste års #Metoo-anklager. Ambu-direktør Lars Marcher står til at score over 500 mio. kr., mens ATP-direktør Christian Hyldahl lægger klar afstand til det sindssyge ’supplement’ til Marchers faste løn. Og så har vi mistet kunstneren Per Kirkeby i en alder af 79 år samt den vidunderlige Morten Jensen, som døde kun 41 år gammel.

Ditte Okman er vært, og i panelet sidder teaterredaktør på Berlingske, Jakob Steen Olsen, direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, og direktør i Impact Tv, Thomas Heurlin.

Andre udsendelser