Huxi og det Gode Gamle Folketing

15. maj 2018

Ifølge grundloven er medlemmer af folketinget alene bundet af deres egen overbevisning. Lige indtil de træder ind på Christiansborg, så er det kæft, trit og retning. Det mener folketingets formand Pia Kjærsgaard. Og det mener de fleste partier sådan set også… Så er de grundlovsbrydere? Eller det bare sådan det må være, hvis det fungerer i dansk politik.

Hvordan den olympiske komite IOC fungerer er en lige så stor gåde. Måske kun overgået af, hvorfor den danske kronprins er blevet medlem!

Han har ageret lodret mod den danske regerings officielle politik – regeringen har et udvalg, der skal holde ham i ”kort snor”, men de har aldrig talt med ham og journalister nægtes aktindsigt i kommunikation mellem Kongehuset og regeringen. Er det på tide med en republik?

Kronprinsen har tilsyneladende uindskrænkede rettigheder. Det forholder sig noget andeledes for bandekriminelle og dagpengemodtagere. Ingen af dem kan nemlig blive danske statsborgere!

Anne Birgitte Lundholt (K), Kaj Stillinger (SF) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach

Andre udsendelser