Mikrofonholder

17. maj 2018

Højreorienterede populistiske partier vinder frem i hele Europa. Og som modsvar popper der nye og progressive partier frem - som for eksempel Alternativet i Danmark. Men selvom Alternativet fik flere stemmer end både De Konservative, SF og Radikale Venstre til Folketingsvalget i 2015, er der steder i landet, hvor der er langt mellem stemmerne. Det mærker blandt andet Niels Poul Dreyer, der bor på landet. Han er selv tidligere bestyrelsesmedlem i Alternativet, men har i dag meldt sig helt ud af partiet - selvom han stadig er tilhænger af partiets politik. For ifølge ham er partiet blevet for højtflyvende og fjernt for helt almindelige vælgere. I stedet mener han, at partiet skulle tage lidt ved lære af en mand som præsident Trump. Hvordan det kan være vil partiets politiske ordfører Carolina Magdalene Maier gerne høre mere om. For hun er især påpasselig med at undgå populisme - og hvis det ikke er det, som Niels Poul Dreyer efterspørger, hvad er det så?

Andre udsendelser