Datolinjen

22. maj 2018

I Italien er de to vindende partier fra det italienske parlamentsvalg i marts, højrefløjspartiet Lega og protestpartiet Femstjernebevægelsen, blevet enige om en regeringsleder og et regeringsprogram. Regeringen kalder de selv for ”Forandringens Regering”, og de vil føre en ganske ny type politik. Vi taler med Gert Sørensen, Seniorforsker, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved KU.

Det er en smal sag at sikre sig høj valgdeltagelse, hvis straffen for at opfordre til boykot af en folkeafstemning er 3 års fængsel. Burundis præsident Nnurunziza er ikke ked af at lægge lidt pres på din befolkning, som det skete ved folkeafstemningen i torsdags. Efter 73 procent af vælgerne har stemt for, kan præsidenten nu potentielt få yderligere 16 år på magten. Vi taler med Holger Bent Hansen, Professor Emeritus ved Afrikastudier på KU.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og hans kone, Michelle Obama, har indgået en kontrakt med Netflix, oplyser film- og serietjenesten i en pressemeddelelse i går. Der er ikke kommet mange detaljer frem om kontrakten, men vi ved, at det er en mangeårig kontrakt, og at Barack og Michelle Obama skal producere serier. Vi taler med Claus Bülow Christensen, Digital medieanalytiker. 

Andre udsendelser