Datolinjen

30. maj 2018

Den politiske krise i Italien har ført til nervøsitet på finansmarkederne rundt om i verden. I USA tog aktiemarkeder i går det største dyk i flere uger. Og en talsperson for den amerikanske præsident var ude og sige, at ”Det Hvide Hus holede nøje øje med situationen i Italien”. Men hvorfor kan den politiske krise i Italien egentlig mærkes på aktiemarkederne i USA. Det svarer Lars Christensen, direktør i Markets and Money Advisory, på.

Den polske borgmester Robert Biedron er både ateist og homoseksuel. Det kunne umiddelbart godt lyde som noget, der betød, at man havde det svært i det katolske Polen, men Biedron er godt på vej til at blive en sand politisk stjerne. Den tidligere polske præsident Aleksaner Kwasniewski har ligefrem opfordret Biedron til at stille op til præsidentvalget i 2020, og meningsmålingerne ser ud til, at Biedron vil blive nummer tre i et sådant valg.

Der kommer alligevel ikke en ny sæson af den populære amerikanske sitcom Roseanne. Det meddeler TV-stationen ABD, efter at seriens hovedperson, Roseanne Barr, i går skrev en provokerende og racistisk besked på twitter. Vi taler med Mette Roland-Kjærsggard, forfatter til en bog om magt og tv-fiktion, om, hvorfor ABC boykotter Roseanne på grund af et tweet.

Andre udsendelser