Datolinjen

31. maj 2018

Vi starter med det, som mange af os troede var utænkeligt. USA indfører i morgen, dvs. fra den 1. juni, en straftold på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico. Det oplyste den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, på et pressemøde. Ross sagde, at forhandlinger med EU ikke har medført resultater, som er tilfredsstillende for den amerikanske regering. Og dermed er en egentlig handelkrig begyndt mellem USA og landets tætteste allierede, en handelskrig som er svær at forudse konsekvenserne af,. Vi taler med Økonomisk rådgiver ved Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Michael Vedsø,

Og så til Spanien, hvor det i dag er kommet frem,  at det baskiske parti PNV støtter den mistillidsdagsorden til Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, som vil finde sted i parlamentet i morgen. Dermed ligner det kun et spørgsmål om timer, inden den konservative regering falder. Vi taler med Martin Tønner, Berlingskes korrespondent  i Spanien I går eftermiddag smed Ukraine noget af en bombe ud i verdenspressen. Under et pressemøde om efterforskningen af den dræbte russiske, putinkritiske journalist, Arkadij Babtjenko, genopstod selv samme Babtjenko. Den døde journalist, kom altså gående ind til pressemødet. I tirsdags havde det ukrainske politi ellers offentliggjort, at den putinkritiske journalist Arkadij Babtjenko var blevet likvideret foran sin hoveddør - formentlig af russerne. - Den historie greb samtilige internationale medier, som både skrev nekrologer og udgav mindetekster fra pårørende. Men da Babtjenko kom gående ind på pressemødet, tog det hele en dregning. Politichefen fortalte, at det hele var et planlagt setup, for at få russiske agenter ud af busken. Vi taler med Claus Matthiesen, lektor ved forsvarsakademiet.

Andre udsendelser