Mikrofonholder

7. juni 2018

Den vilde natur er tilbage! Mikrofonholder er i denne uge en særudgave med tre udvalgte samtaler om vild naturpleje, vilde ulve og vilde bier. Naturvejleder og museumsinspektør Morten D.D. Hansen taler med seniorforsker Rasmus Ejrnæs om, hvorfor mennesker skal droppe den evindelige træng til at passe naturen, og i stedet give naturen plads til at være vild, uplejet og utæmmet. Men den slags utæmmet natur kan også være en voldsom oplevelse, og det er især blevet aktuelt med ulvens genkomst. Derfor taler jæger og forfatter Freddy Wulff med Carsten Bach fra Liberal Alliance om frygten for de vilde ulve. Men måske skal vi snarere være bekymret for et lillebitte dyrs velbefindende: For de vilde bier dør, og det kan have store konsekvenser for mennesker og natur. Det, og meget mere om bier, taler naturvejleder og biavler Majken Sundahl med biolog Yoko Luise Dupont om.

Andre udsendelser