24syv Morgen

8. juni 2018 - kl. Nye afsløringer i

Regeringen genåbner Tibet-kommissionen, blandt andet fordi både Rigspolitiet og Udenrigsministeriet pludselig har fundet arkiver med slettede mails, der kan indeholde oplysninger om, hvorfor dansk politi tog tibetanske flag fra fredelige demonstranter under et kinesisk statsbesøg i København i 2012. Nu viser det sig, at også Statsministeriet kan vise sig at sidde inde med relevante mails, som ikke er blevet udleveret til Tibet-kommissionen. Journalist bag flere af afsløringerne, Thomas Foght, tager os igennem sagen.

Det er blevet tabubelagt at sige nej til at være organdonor. Det mener cand.jur. Sophie Emilie Lindenstjerne, som skrev en kronik om sagen i Jyllands-Posten i sidste uge. Vi har inviteret hende i studiet til en snak om, hvorvidt det er umoralsk ikke at donere sine organer.

Flere og flere mænd stifter aldrig familie. Over 20 % af mænd har ikke børn, når de er fyldt 50. På kvindernes side gælder det kun 12 %. Vi taler med overlæge og chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen og spørger ham blandt andet, hvorfor det overhovedet er et problem, at flere mænd aldrig får børn.

Vært: Ida Herskind & Knud Brix

Andre udsendelser