Datolinjen

18. juni 2018

Donald Trumps nultolerance-politik overfor migranter på grænsen til Mexico, har ført til, at 1995 mindreårige siden 19. april i år, dvs. på bare to måneder, er blevet tvangssepareret fra deres familier, og interneret sammen under forhold, der har fået det amerikanske samfund - på tværs af politiske skel op ad stolen. Vi taler med Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og Mirco Reimer-Elster, forfatter og USA-kender.

Den tyske indenrigsminister og CSU-leder, Horst Seehofer, har længe ville stramme Tysklands asylpolitik, og med sine ultimative krav til kansleren, Angela Merkel, har han truet det tyske regeringssamarbejde. Men i dag trækker Horst Seehofer lidt i land. Vi taler med Erik Jensen, Politikens korrespondent i Berlin.

Colombianerne har valgt en ny ung, konservativ præsident. Ivan Duque, som han hedder, fik 54 procent af stemmerne ved gårsdagens anden runde af præsidentvalget. Og valget af Duque kan få store konsekvenser for den historiske fredsaftale, der blev indgået i 2016 mellem myndighederne i Columbia og den tidligere guerillabevægelse FARC. En aftale der endte halvtredsårs konflikt i landet. Vi taler med Lars Steen Nielsen, Danmarks ambassadør i Colombia.

Andre udsendelser