Mikrofonholder

21. juni 2018

Iklædt en rustning på knap 40kg nedkæmper hun sine modstandere med en langskaftet økse. Og blot det at trække vejret under den tætsluttede hjelm har taget månedsvis at lære. 21-årige Maja Kristensen vinder både hæder og medaljer i en helt særlig type kampsport: nemlig middelalderkampsport. Men trods hendes evner med en økse kender hun ikke særlig meget til sportens historiske rødder. Derfor er hun taget til Nyborg Slot, som i middelalderen var fyldt til randen med riddere. Her møder hun middelalderhistoriker og slottets afdelingsleder Janus Møller Jensen, og han fortæller, at det er en fejl at tro, at alt kampsport stammer fra Asien! Tværtimod stammer Majas sport fra en lang tradition af avanceret middelalderlig krigskunst, som vi stadig prøver at forstå den dag i dag.

Andre udsendelser