Datolinjen

12. juli 2018

I dag sluttede årets NATO-topmøde, hvor alliancens fremtid – og ikke mindst hvem der skal betale for den fremtid – igen var på dagsordenen. Præsident Trump er fast besluttet på at få de europæiske NATO-lande til at bidrage med flere penge til forsvaret. Ved middagstid i dag erklærede han sin sejr. Han har nemlig fået presset de andre medlemslande til at bruge 41 milliarder dollars mere på deres forsvar. Vi taler med Lars Cramer-Larsen, major, souschef og militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet.

Trump ankom i eftermiddags til Storbritannien, hvor han blandt andet skal mødes med premierminister Theresa May og den britiske dronning. Trump forventer en venlig ankomst fra den britiske befolkning, men mere end 100.000 mennesker planlægger bl.a. at gå på gaderne i London i morgen for at demonstrere mod ham og hans besøg. Og sikkerhedopbuddet er ekstremt. Vi taler med Lone Theils, forfatter, journalist og mangeårig korrespondent i London.

I Polen gør regeringen og politiet alt hvad de kan for at forhindre demonstranter i at protestere mod regeringens politik – og en rapport fra Amnesty International viser endda, at man som demonstrant i Polen skal være forberedt på blive udsat for både psykisk og fysisk vold. Vi taler med vores reporter Karoline Lerche direkte fra Polen.

Andre udsendelser