Datolinjen

17. juli 2018

Trumps møde med Putin er blevet ramt af uset hård kritik fra hele det politiske spektrum i USA. Og måske derfor har Donald Trump ved sin hjemkomst til USA i dag fået travlt med at trække i land, men kan han nå at klinke skårene efter i går? Det ser vi på sammen med Samuel Rachlin, forfatter og iagtager af amerikanske og russiske forhold.

Diskussioner om vores klima og den planet der er under opvarmning er som regel ledsaget af en vis fornemmelse af undergang og håbløshed. Men nu siger forskere på Harvard Universitet sammen med firmaet Carbon Engineering, at de har fundet en måde at hive CO2 direkte ud af atmosfæren på.

Og det kunne være en helt ny måde at bekæmpe klimaforandringerne. Vi taler med Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og administrerende direktør den uafhængige miljø og klima fond, The Nansen Center.

Manden bag karaktererne Borat og Ali G, komikeren Sacha Baron Cohen, her møder vi blandt andet karakteren Erran Morad, terrorbekæmperen, som vil komme skoleskyderierne i USA til livs ved at give børnene våben. Og han er bare én af fire ret vilde karakterer, som Sacha Baron Cohen bruger i den politisk satiriske mockumentar (som det kaldes) "Who is America?". Og de her karakterer bruger han til bl.a. at udstille en række amerikanske politikere. Hvilket også har resulteret i, at serien har skabt debat og er blevet mødt af kritik - især fra dem, der er blevet udstillet. Vi taler med Mariah Leitisstein, indehaver af kultbox.dk.

Andre udsendelser