Cordua & Steno

9. august 2018

Søren Espersen har kurs mod udenrigsministerposten i en ny VO-regering mener nogle iagttagere. Hvad er hans syn på aktuel udenrigspolitik, og hvor adskiller den sig fra den nuværende regerings? Vi taler med Espersen.

Der er godt gang i den svenske valgkamp forud for rigsdagsvalget i september, hvor SverigeDemokraterne i nogle målinger står til at blive største parti. Vi får en analyse af vores faste holdepunkt i svenske politik, journalist Staffan Dahllöf, der følger valgkampen tæt.

Det er ikke så tit, at danske politikere har noget pænt at sige om EU-Kommissionens formand luxembourgeren Jean Claude Juncker. Men for nylig skrev venstremanden og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jens Kristian Lütken i Jyllands-Posten et regulært hyldestindlæg med overskriften” Juncker er en succes” efter sit møde med den amerikanske præsident Donald Trump.