Datolinjen

27. august 2018

Den republikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCain døde lørdag eftermiddag lokal tid. Han blev 81 år, og levede et begivenhedsrigt liv, der er de færreste forundt, fra skadet krigsfange under Vietnamkrigen til sit partis præsidentkandidat. Og i sine sidste år gjorde McCain sig bemærket som det republikanske partis mest prominente kritiker af USA's nuværende Præsident, Donald Trump. Og han blev derfor også symbolet på den splittelse som det republikanske parti gennemgår - mellem populistisk nationalkonservatisme og klassisk konservatisme. Vi taler med Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Australien fik i fredags en ny premierminister - den femte af sin slags på bare fem år. Interne stridigheder i det regerende liberale parti resulterede i en mildest talt vild uge i australsk politik, som kulminerede i fredags, da den siddende premierminister og leder af partiet, Malcolm Turnbull, blev væltet. Vi ser nærmere på Australiens nye premierminister sammen med Alexander Jonassen, freelancejournalist med base i Sydney.

Pave Frans ankom i lørdags til Irland på et todages historisk besøg. Men besøget er foregået i slags opbrudsstemning, for det kommer i kølvandet på nye, og voldsomme afsløringer af systematiske seksuelle overgreb på børn, der er foregået i den katolske kirke. Vi stiller skarpt på sagen sammen med Jakob Egeris Thorsen, lektor i Teologi ved Aarhus Universitet.

Andre udsendelser