Datolinjen

20. september 2018

Rusland og Tyrkiet er blevet enige om at indføre en demilitariseret zone rundt om Idlib-provinsen, som er det sidste store oprørskontrollerede område i Syrien. Dermed er det endelige slag om Idlib blevet udskudt på ubestemt tid. Sune Engel Rasmussen, som er mellemøstkorrespondent for The Wall Street Journal, og som har base i Beirut, Libanon, fortæller mere om aftalen.

For præcis et år siden ramte orkanen ”Maria” øen Puerto Rico. Ødelæggelserne var massive, og dødstallet, der i begyndelsen blev skønnet til at være på omkring 64, er nu blevet opjusteret til 2975 mennesker. Peter Funck Nielsen, der har boet i Puerto Rico i de sidste 20 år, beskriver situationen i Puerto Rico i dag. Og så fortæller USA-analytiker Mirco Reimer Elster om det anstrengte forhold mellem Puerto Rico og USA efter et nyt tweet fra præsident Trump.

Denne uges gode nyhed er, at store prisfald på solceller giver millioner af verdens fattigste mulighed for at få adgang til elektricitet. Chefredaktør og direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Petersen, fortæller mere.

Andre udsendelser