Datolinjen

25. september 2018

Denne udgave af Datolinjen starter i New York, hvor Donald Trump præsident i dag talte til verdens ledere under FN's generalforsamling i New York. Og hvor det var en behersket og rolig præsident, der trådte op, så var budskabet om et USA, der har vendt verden ryggen, mere krystalklart end nogen sinde før. Vi analysere talen sammen med Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og forhenværende formand for FN's generalforsamling.

Rwandas præsident Paul Kagame valgte den 14. i denne måned til at vise sig fra sin milde side. Han frigav nemlig 2140 mennesker fra landets fængsler, heriblandt den populære kvindelige oppositionspolitiker, Victoire Ingabire Umuhoza. Og det dette er ikke sædvanligt for Paul Kagame, der ofte beskyldes for at bruges landets udvikling, ligestilling og stabilitet efter folkemordet i 1994 som røgslør for en rimelig brutal undertrykkelse af opposition. Så hvad skal man tro? Er det en ny retning for landet?

Indiens premierminister, Narenda Modi, lancerede søndag, hvad han kalder "verdens største sundhedsreform". Med den nye sundhedsreform lover han gratis sygesikring til en halv milliard af Indiens fattigste borgere. Men er den enorme plan realistisk, eller er det bare et forsøg på at hente stemmer forud for valget i maj næste år?

Andre udsendelser