Datolinjen

2. oktober 2018

Denne udgave af Datolinjen af udsendelse starter i Indonesien, hvor den store ø Sulawesi i fredags blev ramt af to naturkatastrofer. Nødhjælps- og beredskabsfolk på øen har svære betingelser, og situationen er her på fjerdedagen mildest talt desperat. The Guardian beretter i dag om, at civile blokerer veje på Sulawesi for at få fat i nødhjælpsleverancer, og at politi og militær er til stede i byen Palu for at beskytte butikker og benzintanke fra at blive plyndret. Vi taler med Rasmus Abildgaard Kristensen, Danmarks ambassadør i Indonesien, & Peder Damm, katastrofekoordinator ved Røde Kors.

Canadas anden mest folkerige region, Quebec, som har taget en hel ny politisk drejning. Det højre-orienterede Coalition Avenir Quebec (CAQ), som bl.a. kæmper for en hårdere migrationspolitik, har vundet det politiske flertal i regionen efter mandagens valg. Dermed gøres der op med næsten 15 års liberalt styre. Vi ser nærmere på sagen sammen med Michael Böss, lektor emeritus ved Aarhus Universitet med speciale i canadiske forhold.

I løbet af sommeren er myndighederne i Jiangxi-provinsen i det sydlige Kina gået fra dør til dør og har indsamlet og destrueret ligkister, som de lokale havde købt til deres begravelser.

Det skete for at fremme et ønske fra kommunistpartiet om, at flere kinesere lader sig kremere i stedet for at lade sig begrave. Blandt Kinas landbefolkning er der tradition for, at man køber sin kiste mange år før alderdommen. Magasinet The Economist har talt med den 81-årige kvinde Wang Tingyu, der fik sin kiste destrueret. Den havde hun købt sammen sin nu afdøde mand for omkring tyve år siden. Vi taler med Mikkel Bunkenborg lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Andre udsendelser