Datolinjen

15. oktober 2018

CSU led i går et historisk nederlag ved delstatsvalget i Bayern i Sydtyskland. Det kristendemokratiske parti er vant til at sidde tungt på lokalregeringen i delstaten. Kun én gang siden 1966 har partiet ikke haft absolut flertal. Men i delstatsvalget i går gik partiet 10,4 procentpoint tilbage og skal nu ud at finde en regeringspartner. Vi talte med Siegfried Matlock, der er politisk kommenatator på Der Nordschleswiger, og Lykke Friis, der er Tysklandskorrespondent for Berlingske

Det er en skæbneuge i Brexit-forhandlingerne. Senere på ugen er der topmøde blandt EU's stats- og regeringschefer, og det møde ventes med spænding af Anders Ladefoged, der er Europa-politisk chef og underdirektør i Dansk Industri. Ham talte vi med.

Det er et år siden, at Islamisk Stat blev jaget ud af Raqqa, men byen lider stadig under dårlig sikkerhed og en usikker fremtid. Vi talte med Thea Pedersen, der er freelancejournalist og befinder sig i byen.

Andre udsendelser