Rushys Roulette

17. oktober 2018

Er krav om ligebehandling på læreanstalterne og censur på de sociale medier en trussel mod vores ytringsfrihed?
Identitetspolitikken er rykket ind på landets læreanstalter, hvor studenterorganisationen ”Front” kræver et opgør med den hvide identitetspolitik, som dominerer alt lige fra pensumlister til ansættelser. Og hvor kun værker af "døde, hvide mænd" fylder i pensum. Det skal være slut med den eksklusion og diskrimination som reproduceres med viden som undskyldning. Vi diskuterer: Har Front ret i deres kritik og dermed en god grund til at kræve ligebehandling? Og hvis vi går ned af den vej, er vi så villige til også at begrænse vores ytringsfrihed? Anne Mette Lauritzen, kandidatstuderende i filosofi og forfatter til bogen "Dit opslag er blevet slettet” er gæst. Hun mener at, vores ytringsfrihed er truet af censur, når de store mediegiganter sletter opslag på de sociale medier. Og når debatten ikke kan være fri, dannes ekkokamre og dermed sker der en forvridning af offentligheden. Vi diskuterer: Hvordan sikrer vi en fri og demokratisk debat på de sociale medier? Dagens panel: Mikkel Andersson, debattør og vært - Edris Qasimi, and. scient pol., Mustafa Topal, Phd. stud. RUC.

Andre udsendelser