Rushys Roulette

24. oktober 2018

Her i efteråret inviterer vi de forskellige partiers integrationsordfører i studiet og giver dem tid til at fortælle deres visioner for at sikre den bedste integration af fremmede i Danmark. Dagens oplæg kommer fra de Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen. Hun har fokus på følgende 3 punkter: 1) Ligestilling mellem piger og drenge, herunder nedbrydelse af kønsstereotyper, bekæmpelse af social kontrol og undertrykkelse. 2) Alt for mange kvinder i udsatte boligområder har ikke engang folkeskolens afgangsprøve. Derfor skal de have tilbud om konkret opskoling. 3) Vi spilder alt for meget værdifuld tid på flygtninge i asylfasen. Derfor skal der sættes ind fra dag 1 med en indsats for at få folk i uddannelse el. arbejde. Bertel Haarder, MF (V) og Ali Aminali Folketings- og EP kandidat for Konservative er dagens panel, og vi diskuterer: Alle partier er enige om at kæmpe for ligestilling, men hvor adskiller de Radikale sig fra alle andre? Hvad er det for en indsats, der skal til, for at aktivere flygtninge fra dag 1? Hvordan får I fat i kvinderne, der måske slet har nogen boglige uddannelse? Og hvilke jobs skal de ufaglærte kvinder forberedes til?

Andre udsendelser