Datolinjen

29. oktober 2018

Tysklands kansler Angela Merkel har i dag meldt ud, at hun ikke genopstiller som kansler ved forbundsdagsvalget i 2021. Hun vil desuden ikke genopstille som formand for det konservative parti, CDU ved partiets landsmøde, som  allerede er i december. Merkels udmelding kommer efter gårsdagens vælgerlussing ved delstatsvalget i Hessen. Vi taler med Lykke Friis, Berlingskes korrespondent i Tyskland.

Den kontroversielle og stærkt højreorienterede Bolsonaro bliver Brasiliens næste præsident.  Det står klart efter gårsdagens anden og afgørende valgrunde af præsidentvalget i landet. Her besejrede Bolsonaro venstrefløjskandidaten Fernando Haddad. Vi taler med Magnus Bodning Hansen, latinamerikakorrespondent for Weekendavisen.

I dag starter den 70.session i Nordisk Råd og forud for topmødet med statsministrene i morgen, så må man sige, at Lars Løkke Rasmussen lige nu fremstår som lidt af et stabilt nordisk grundfjeld - i hvert fald hvis man sammenligner med kollegaer i nabolandende. I Norge er regeringens støtteparti ved at vælte den konservative statsminister Erna Solberg og i Sverige blokerer Sverigedemokraterne på syvende uge for at få dannet en regering. Vi taler med Lasse Hovbakke Sørensen, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon med speciale i nordisk politik. 

Andre udsendelser