Datolinjen

30. oktober 2018

Da store dele af Danmark blev lukket ned i slutningen af september måned og en gigantisk politiaktion blev sat i værk skyldes det, at den iranske efterretningstjeneste planlagde et attentat på dansk grund. Radio24syvs reporter, Emil Lee Madsen, fortæller nærmere.

Det Hvide Hus har offentliggjort en rapport, hvor det konkluderes, at levestandarden i USA er mindst 15 procent højere end i de nordiske lande, herunder Danmark. Vi taler med Jakob Kirkegaard, senior fellow ved Peterson Institute for International Economics, om rapporten, der belejligt kommer kort tid før midtvejsvalget.

Antallet af georgiere i det europæiske asylsystem er i eksplosiv vækst for tiden. Politiet i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen advarede i vinter om, at et støt stigende antal asylansøgere fra Georgien blot brugte ventetiden i asylsystemet til at begå kriminalitet i Tyskland. Vi spørger Martin Demant Frederiksen, som er post.doc. på Socialantropologisk Institut i Oslo , hvem de her mennesker, der søger asyl i Vesteuropa, er.

Andre udsendelser