Rushys Roulette

31. oktober 2018

I efterårets runde med integrationsordførere er vi kommet til Liberal Alliance, Integrationsordfører Joachim B. Olsen får derefter muligheden for at fortælle om Liberal Alliances ideer og visioner på flygtninge- og indvandrerområdet.
Han har fokus på følgende 3 punkter: 1) Vi skal stille højere krav til flygtninge og indvandrere, specielt kvinderne, om at komme ud på arbejdsmarkedet. 90% af par på kontanthjælp har anden etnisk baggrund end dansk. Det skal der gøres op med med forskellige tiltag. 2) Der skal indføres indslusningsløn, så flygtninge kan få en lettere adgang til arbejdsmarkedet. Både virksomheder og fagbevægelse skal påtage sig samfundsansvar. Integration kan i sagens natur ikke løses fra politisk hold alene. 3) 9 ud af 10 flygtninge bliver permanent i Danmark. Det viser med alt tydelighed, at flygtninge er de-facto indvandrere. Den udvikling skal vendes. Hele dialogen mellem flygtninge og myndigheder skal være gennemsyret af, at man skal tilbage til sit hjemland. Sammen med dagens panel: Jens Rohde MEP (R) og filosof Samen Motlagh, diskuterer vi Joachims forslag og hans og LA's bud på, hvordan de har tænkt sig at gennemføre de forskellige forslag.

Andre udsendelser