Datolinjen

6. november 2018

I aften sætter vi fokus på midtvejsvalget – et valg, som kan blive helt afgørende for, hvor meget af sin politik præsident Trump kan få igennem. Amerikanerne skal nemlig vælge folk til landets lovgivende magt – Kongressen, som består af to kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus. Hvem der vinder flertallet i de to kamre, bliver afgørende. Vi taler med to vælgere, der fortæller, hvad de stemmer og hvorfor: Stephan Helgesen, tidligere handelsattasche og har været på den amerikanske ambassade i København, republikaner, og Rikke Fryman, dansker med dobbelt statsborgerskab bosiddende i USA i 20 år, demokrat.

I Polen fik landets regerende parti PiS en ordentlig vælgerlussing med søndagens kommunalvalg. PiS tabte således kampen om borgmesterposterne i storbyerne i Warsawa, Krakow og Gdansk. Partierne har dog stadig loyale vælgere uden for storbyerne. Valget tydeliggør dermed den klare splittelse mellem land og by. Med os i studiet har vi Jens Mørch, chefredaktør på PolenNu.

D. 19. oktober sidste år fangede NASAs store teleskop på Hawaii et mystisk 200 meter aflangt objekt, der passerede solen. Forskere konkluderede, at objektet ikke kom fra vores eget solsystem. I næste uge udkommer der en videnskabelig artikel fra to astrofysikere på Havard Universtity, der siger, at det mystisk objekt faktisk kan være et rumskib fra et andet solsystem. Vi taler med Kjartan Münster Kinch, lektor i Astrofysik på Niels Bohr Instituttet.

Andre udsendelser