Datolinjen

7. november 2018

Resultatet af Midtvejsvalget i USA er ikke helt den bølge af energi demokraterne havde håbet på. Vi gennemgår de flere hundrede valg til Senatet, Repræsentanternes Hus og en række guvernørposter, og hvad det får af betydning fremover for amerikansk inden- og udenrigspolitik og de to politiske partiers position i forberedelsen til præsidentvalget om 2 år. Vi taler med Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent for Berlingske, David S Miller, talsperson for Democrats Abroad i Danmark og Søren Dal Rasmussen, indenrigsanalytiker Kongressen.com.

Et rekord stort antal kvinder er blevet valgt ind i den amerikanske Kongres i forbindelse med Midtvejsvalget. Flere af kvinderne har skabt historie ved at være de første; de første muslimske kvinder og de første indfødte amerikanske kvinder i Kongressen. Vi taler med journalist, Claus Cancel, som er med fra Washington DC.

Den russiske republik Tjetjenien har mere eller mindre annekteret en del af naborepublikken Ingusjetien. Og nu er konflikten nået hele vejen til Kreml, hvor det er blevet til en højspændt politisk sag for Præsident Vladimir Putin. Vi taler med Flemming Splidsboel, Ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut For Internationale Studier (DIIS), om den betændte sag.

Andre udsendelser