24syv Morgen

8. november 2018 - kl. Britta Nielsen i r

Den svindelsigtede Britta Nielsen skal for retten i dag i Sydafrika. Vi taler med journalist Rasmus Nielsen Bitsch, lige inden han skal i retten og overvære sagen.

I dag skal det konservative parti i Europa-Parlamentet, EPP, stemme om ny formand – en person, der med stor sandsynlighed også går hen og bliver EUs nye Kommissionsformand, da partiet EPP er Europa-Parlamentets største politiske gruppe. Vi taler om de to kandidater, tyske Manfred Weber og finske Alexander Stubb, med Europa-analytiker Thomas Lauritzen, der er bosat i Bruxelles.

Menneskerettighedsdomstolen er noget af det mest ødelæggende for menneskerettigheder. Sådan sagde Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet i går i TV-programmet Pind og Sass, hvor han altså uddybede, at han ikke syntes, at Danmark skal være med i menneskerettighedskonventionerne længere. Vi spørger Martin Henriksen, udlændingeordfører for DF, og Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty, hvad de mener om Sass’ udmelding.

Værter: Ida Herskind & Knud Brix

Andre udsendelser