24syv Morgen

15. november 2018 - kl. NGO’er: Hovedlø

Tanzanias dårlige behandling af homoseksuelle får nu den danske regering til at bremse for udbetalingen af ulandspenge til landet. Det er dog ikke en beslutning, der falder i god jord hverken hos LGTB-Danmark eller Amnesty International. Helle Jacobsen, programleder i Amnesty International, fortæller, hvorfor de mener, at det er en hovedløs beslutningen fra regeringens side, mens udviklingsminister Ulla Tørnæs forsvarer regeringens beslutning.

Den svindelsigtede Britta Nielsens døtre stod i går frem i et langt interview på Kanal 5. De to døtre, Samina og Jamilla Hayat på henholdsvis 31 og 34 år, er sigtede for hæleri, da Politiet mener, at de godt vidste, hvor Brittas mange millioner stammede fra. Selv siger døtrene, at de var uvidende om det hele – de stolede på deres mor og stillede ikke spørgsmålstegn ved det store pengeforbrug.

Den britiske premierminister Theresa May har sikret sig opbakning blandt sine ministre til det udkast til en Brexit-aftale, som forhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om. Forfatter, journalist og mangeårig korrespondent i London, Lone Theils, tager os igennem de vigtigste punkter i aftalen, og så taler vi om den kritik, som aftalen allerede har mødt.

Værter: Anna Ingrisch & Asger Juhl

Andre udsendelser