Datolinjen

27. november 2018

Spændingerne mellem Rusland og Ukraine stiger efter en konfrontation til søs. I går blokerede Rusland Kertj-strædet og tilbageholder nu tre ukrainske flådefartøjer, der havde kurs mod strædet. Kertj-strædet ligger ved Krim-halvøen og forbinder Det Azovske hav med Sortehavet. Strædet er en vigtig passage for den ukrainske stålproduktion. Og i øjeblikket debatterer Ukraines parlament, om den her russiske konfrontation skal resultere i en undtagelsestilstand i landet. Vi taler med Johannes Riber, militær forsker ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

EU’s regeringsledere godkendte i går den britiske premierminister, Theresa Mays plan for Storbritanniens udtræden af EU. Så godt så langt. Nu er næste step at få Brexit-planen godkendt i det britiske parlament - og den kan blive svær. Vi taler med Rune Wriedt Larsen, London-korrespondent for Børsen.

Der blev i weekenden afholdt en lang række lokalvalg i Taiwan. Og her fik regeringspartiet DPP nogle alvorlige vælgerlussinger, mens det pro-kinesiske oppositionsparti KMT vandt frem i flere store byer. En udvikling der kan få indflydelse på netop Taiwans forhold til Kina. Vi taler med Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner.

Andre udsendelser