24syv Morgen

4. januar 2019 - kl. Mænd med store mu

"Mænd med store muskler ønsker ulighed i samfundet." Det er overskriften på en forskningsartikel fra Aarhus Business School. Forskere har undersøgt, hvordan fysisk styrke og politiske holdninger hænger sammen. Radio24syvs reporter Anton Ringdal tog ned til fitnesscenteret Urban Gym i København for at undersøge, hvor stor ulighed de stærke mænd egentlig ønsker.  

I går morges blev dødstallet efter togulykken på Storebæltsbroen opjusteret fra seks til otte personer, tre mænd og fem kvinder. Nu begynder arbejdet med at kortlægge forløbet, og hvad der egentlig skete, da dele af et godstog ramte et passagertog onsdag morgen. En af de centrale personer i den efterforskning Bo Haaning fra Havarikommissionen, leder af undersøgelsen, som er igennem på en telefon.

Oberst i forsvaret Peter Wass har reddet sin hustru fra en mulig fyring. Han har nemlig fået hende fjernet fra en helt bestemt liste. Det kan mediet OLFI afsløre her til morgen. Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på Olfi, er med på en telefon og kaster lys over sagen.

Det internationale samarbejde er under pres. Og den globale usikkerhed er kæmpe stor i disse år. Den tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen, er i studiet til en snak om den nye verdensorden.

I går bragte Berlingske denne nyhed: "Internt dokument afslører Hizb-ut-Tahrirs sigte: Bekæmp integration i Vestens demokrati og friheder." I artiklen beskrives det, at Berlingske er kommet i besiddelse af et internt dokument, som afslører, at Hizb-ut-Tahrir er imod integration og vestlige værdier. Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, er igennem på en telefon for at forklare, hvad det nye ved denne nyhed egentlig er. 

Værter: Anna Ingrisch & Knud Brix

Andre udsendelser