Datolinjen

9. januar 2019

I dag ankom den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, til den kinesiske hovedstad, Beijing, efter invitation fra Kinas leder Xi Jinping. Det sker samtidig med, at der er forlydender om, at Kim Jong-un og den Trump skal havde deres andet topmøde i starten af det nye år. Derfor er det ganske nærliggende at tolke mødet mellem Jong-un og Jinping i disse dage, som en lejlighed til at afstemme synspunkter inden et potentielt topmøde mellem Kim og Trump. Vi taler med Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i østasiatisk sikkerhedspolitik.

Debatten om modernitet versus tradition kører i højt tempo i Indien for tiden. Sagen om kvinders adgang til et af hinduismens helligste steder, Sabarimala-templet i delstaten Kerala, er blevet en national debat om landets retning. Ikke mindst efter at premierminister Narenda Modi for en uge siden udtalte i et interview, at det var et spørgsmål om tradition, at kvinder mellem 10 og 50 – den alder, hvor man kan forvente, at de menstruerer, formenes adgang. En udtalelse, som clasher med Indiens Højesteret, der fastslog, at kvinder skal have adgang til at besøge templet uanset alder. Thomas Sehested, institutleder ved Dansk Kulturinstitut, i Indien gør os klogere på debatten.

Tyskland har fået en kaotisk start på 2019. Nytårsaften kørte en mand ind i en gruppe indvandrere, og i går blev et medlem af det tyske parlament og en ledende skikkelse i AfD slået ned på åben gade. Det ordentlige Tyskland vi kender ser ud til at være i opløsning og med tre delstatsvalg i det østlige Tyskland står 2019 til at blive lidt af et skæbne år for vores naboer i syd. Vi taler med Lukas Lausen, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab U35.

Andre udsendelser