Aflyttet

13. januar 2019

Regeringen, FE og PET har i løbet af et halvt års tid fået forhandlet seks nye lokale cybersikkerheds-strategier for Sundhed, Energi, Tele, Transport, Søfart og Finans - der er allerede skænderier om hvem der skal betale og ikke mindst om Center for CyberSikkerheds rolle i det hele. Aflyttet inviterer til bunkediskussion i studiet med en positivt stemt Jakob Willer fra en telebranche, der har lært at tale sammen og er vant til at betale selv, Jesper Lund, IT-politisk forening, der ser store privatlivsproblemer med CFCS rolle, direktør Mogens Langballe Nørgaard, der synes det er alt for lidt og formanden for PROSA, Niels Bertelsen, der mener at alt kunne være løst, hvis man havde haft borgernes privatliv i centrum i stedet for russere og cyberkriminelle. På telefon fra Skanderborg: Peter Kruuse fra CSIS.

Andre udsendelser