24syv Morgen

29. januar 2019 - kl. USA rejser svindel

USA rejser svindel-tiltale mod den kinesiske telegigant Huawei. Anklagerne går efter at få udleveret Huaweis finansdirektør, den kinesiske Meng Wanzhou, som blev anholdt 1. december i Canada. Hun anklages for svindel ved at vildlede banker om Huaweis forretninger med Iran. Professor i Kinastudier ved Københavns Universitet, Jørgen Delman, fortæller mere.

For – måske – første gang nogensinde ringer vi til udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, og taler om noget andet end flygtninge og indvandrere. I stedet handler det om et ”boost” til København. Regeringen har nemlig en plan om at styrke hovedstaden med flere boliger, mere erhvervsliv, klimasikring og en udvidelse af lufthavnen. En plan som DF-formand, Kristian Thulesen-Dahl, ikke bryder sig om. Men hvad siger Martin Henriksen, der stiller op til det kommende folketingsvalg i netop København, til planen?

I går begyndte opførelsen af det 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hegnet skal sikre, at vildsvin inficeret med den frygtede svinesygdom ”afrikansk svinepest” ikke når til Danmark. Vi taler med bestyrelsesformand ved Landbosyd, Mogens Dall, som er lykkelig over, at hegnet endelig sættes op.

Værter: Ida Herskind & Knud Brix

Andre udsendelser