24syv Morgen

20. februar 2019 - kl. Kun rengøring hve

I Assens har det skabt røre, at kommunen har sparet på rengøring til de ældre, så de nu får gjort rent hver femte i stedet for hver tredje uge. Lene Hjelm, som er medstifter af Facebookgruppen ”Assens Kommunes svigt af de ældre”, vil af princip ikke gøre rent ved sin svigermor på 84 år, selvom hun synes, det er for dårligt, at der nu går fem uger imellem rengøringen.

To store lobbyorganisationer inden for landbruget, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening, sidder i en landbrugsfond og tildeler millioner af offentlige kroner til sig selv. Det kan vi fortælle her på Radio24syv, efter vi har gennemgået regnskaber, bevillinger og referater fra bestyrelsesmøder. Og det får nu flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om de to store lobbyorganisationer sidder og favoriserer sig selv, når de uddeler offentlige midler.

Danske Bank lukker nu ned for sine bankaktiviteter i Baltikum og Rusland. Det sker, efter det i går kom frem, at det estiske finanstilsyn som konsekvens af hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial har givet banken otte måneder til at forlade landet. Professor i makroøkonomi ved Tallins Tekniske Universitet, Karsten Stærh, fortæller nærmere.

Værter: Anna Ingrisch & Asger Juhl

Andre udsendelser