Datolinjen

26. februar 2019

Men vi starter i Storbritannien, hvor presset som vi går ind i den sidste måned før BREXIT, skaber forandringer i britisk politik. Sidste uge så vi en politisk nydannelse. 11 medlemmer strømmede ud af de to store partier og danner nu sammen det 4. største parti, "de uafhængige". Og i denne uge er det tid til nybrud i de politiske positioner. Vi ser nærmere på sagen samme med Rune Wriedt Larsen, Børsens korrespondent i London.

 

Irans udenrigsminister, Mohamad Javad Zarif, trækker sig fra sin post. Det annoncerede han i går aftes på Instagram. Men på trods af at have annonceret sin opsigelse, så vides det endnu ikke, om Zarif nu egentligt også får lov til at stoppe. Opsigelsen skal nemlig godkendes af Præsident Hassan Rouhani. Vi taler med Ali Aghsan, Seniorforsker i international politik ved Malmø Universitet. Indbyggerne i Japans sydligste præfektur, Okinawa, vil ikke af med deres amerikanske tilflyttere. I søndags stemte de for at beholde en amerikansk militærbase, som ligger i et tætbefolket område på den japanske ø Okinawa. Og det, selv om militærbasen er stærkt kontroversiel i nyere japansk historie, fortæller Marie Roesgaard, lektor i Japanstudier ved Københavns Universitet. 

Andre udsendelser